Menu

Træskibssejladsen Limfjorden Rundt 2010

  • Skrevet af 

Fredag den 17. september anløber træskibene Fur Havn. Efter en lang og dejlig sommer med masser af mennesker på Fur, nærmer vi os nu den tid hvor vi får det hele lidt mere for os selv. Det er også dejligt, men det er nu skønt når solen skinner og det myldrer med turister alle steder, men helt slut er det ikke endnu, vi mangler lige træskibssejladsen ”Limfjorden Rundt 2010”. Når de gamle skibe sejler fra Fur igen, ja så er sommeren slut

Fredag den 17. september anløber træskibene Fur Havn

Efter en lang og dejlig sommer med masser af mennesker på Fur, nærmer vi os nu den tid hvor vi får det hele lidt mere for os selv. Det er også dejligt, men det er nu skønt når solen skinner og det myldrer med turister alle steder, men helt slut er det ikke endnu, vi mangler lige træskibssejladsen ”Limfjorden Rundt 2010”.  Når de gamle skibe sejler fra Fur igen, ja så er sommeren slut.
 
I år anløber skibene for 22. gang Fur Havn, fredag d. 17. september, kommer dryssende sådan i løbet af eftermiddagen, alt afhængig af vejr og ikke mindst vind. Vvi håber selvfølgelig at alle skibene kommer for fulde sejl ned igennem Fursund, der er jo et fantastisk syn.


På havnen vil skibene blive budt velkommen af tilskuere og der vil være lokale musikere der sørger for en rigtig god stemning. Det store telt vil blive rejst torsdag, og så går  de frivillige i gang med nogle dages hårdt arbejde. Der skal laves scene, sættes lys op, dækkes borde osv.
 
Igen i år har rock-kokken Chili John(med domicil i Debel) lovet os at lave maden til de ca. 500 søfolk, det ved vi de glæder sig til, sidste år var besætningerne meget begejstrede for Johns kogekunst. Begejstrede er de også når de får serveret en ½ l. kold fadøl der er sponseret af Dagligbrugsen og Fur Bryghus.
 
Efter spisningen er der præmieoverrækkelse for bl.a. etapesejre og bedst opkvadrede skib, præmierne på Fur er i de seneste år sponseret af LB Ttruck, og det er selvfølgelig øl fra Fur Bryghus. Efter den ceremoni er teltet åbent for alle. Der vil være god musik, plads til en svingom og helt sikkert gode historier fra søens folk.
 
Fur’s Forenede Foreninger ville have meget svært ved at afholde et sådant arrangement uden sponsorer, og det er dejligt når vi alle løfter i flok for at få det til at lykkedes, ud over de allerede nævnte sponsorer skal det nævnes at også Morsø Sparekasse, Skive Kommune og Janus Andersen Nørresundby de foregående år har vist stor velvilje.
 
Som før omtalt på FurNyt har Fur’s foreninger med velvilje fra Foreningen Fur Brand, fået fremstillet 10 boder, som vi håber lokale vil bruge, så vi kan få en lille markedsplads.
 
Boderne kan  bruges kvit og frit og der er endnu 8 der ikke er lånt ud så… først til mølle. boderne kan bestilles hos John Bertelsen på Fur Museum eller hos Olly som kan kontaktes på 28783904, vi håber der kan fremvises bl.a. lokale produkter.
 
Har man lyst til at vide mere om ”Limfjorden Rundt” så gå ind på www.limfjordenrundt.dk  der kan man se hvilke skibe der deltager, hvilke typer det er og ikke mindst mange billeder fra foregående år.
 
I år er det 23. gang man arrangerer træskibssejladsen, Fur var ikke med den første gang, men om 2 år vil vi alligevel være med til at fejre 25 års jubilæum, og i den anledning kunne vi godt
 tænke os at lave en lille fotoudstilling med billeder fra de mange år, så har I billeder fra disse arrangementer, vil vi meget gerne låne dem.
På vegne af Fur’s Forenede Foreninger

23.08.2010
Olly


NB: Der er mange billeder på furnyt.dk fra 2009, 2008, 2007 og 2006 fra denne store begivenhed:

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/226

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/387

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/631
http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/630

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/359

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/361

Senest ændretTorsdag, 26 august 2010 22:02
Til toppen