Menu

Danmarks ældste kom fra Fur

  • Skrevet af 

En af FurNyts læsere, Morten Fabrin, der har sommerhus på Fur, har sendt dette om Danmarks ældste, der døde i februar 109 år gammel: ”I dagspressen har man for nylig kunnet læse, at Danmarks ældste borger, Thyra Kongsø, er død i København godt 109 år gammel

En af FurNyts læsere, Morten Fabrin, der har sommerhus på Fur, har sendt dette om Danmarks ældste, der døde i februar 109 år gammel: ”I dagspressen har man for nylig kunnet læse, at Danmarks ældste borger, Thyra Kongsø, er død i København godt 109 år gammel.

Hvis du googler hendes navn, kan du læse forskellige nekrologer. Det fremgår blandt andet, at hun blev født på Fur (!) den 9. januar 1901 (hun var således 50 år og 1 dag ældre end undertegnede). Hun flyttede fra Fur og blev uddannet til herreskrædder på Mors. Flyttede derpå til Kbh., arbejdede på restauration og traf der sin tilkommende mand. Hun blev enke for 36 år siden. Familien tilskriver hendes stærke kristne tro, at hun blev så gammel.

Jeg har tjekket kirkebogen for Fur (på www.arkivalieronline.dk) og konstateret, at hun blev født som Thyra Cecilie Thøgersen, datter af snedker Niels Thøgersen og hustru Jette Magdalene Jensen, Hvirp. Moderen var da 25 år.

Måske er det noget, der kunne være interessant for dine læsere? Det kan jo nok også researches noget mere. Formentlig er der slægtninge til hende på Fur. Navnet Thøgersen er vist ret almindeligt på øen?”

15.06.2010
www.furnyt.dk

{jcomments on}

Senest ændretTirsdag, 15 juni 2010 20:21
Til toppen