Menu

Grundlovsmøde i haven ved Fur Museum

  • Skrevet af 

Lørdagens grundlovsmøde blev holdt i haven til Fur Museum. Fur Sogneforening stod for arrangement. Dagens taler var det radikale medlem af Skibe Byråd og formand for Kultur- og fritidsudvalget, bogtrykker Poul Erik Christensen. Han havde tidligere på eftermiddagen holdt tale ved Harre Vig Strand, men hans røde MG veteransportsvogn bragte ham sikker og hurtigt til Fur.

Han talte om grundlovsgiveren, Frederik den 7. eller Fritz, som han hed, inden han fik tronen overdraget i 1848

Lørdagens grundlovsmøde blev holdt i haven til Fur Museum. Fur Sogneforening stod for arrangement. Dagens taler var det radikale medlem af Skibe Byråd og formand for Kultur- og fritidsudvalget, bogtrykker Poul Erik Christensen. Han havde tidligere på eftermiddagen holdt tale ved Harre Vig Strand, men hans røde MG veteransportsvogn bragte ham sikker og hurtigt til Fur.

Han talte om grundlovsgiveren, Frederik den 7. eller Fritz, som han hed, inden han fik tronen overdraget i 1848.

Alle kender bronzestatuen på  Christiansborg Slotsplads af Frederik den 7. siddende på sin hest skuende majestætisk ud over Christiansborg Slots plads, men majestæten fik adskillige ridser i bronzen, inden Poul Erik Christensen var færdig med sin tale. Havde talen været holdt under enevælden, var bogtrykkeren fra Oddense sikkert kommet under lås og slå, men i dag er der demokrati og ytringsfrihed, så nu sker der ingenting ved at fortælle om de kongelige.  Fritz var som barn uregerlig og nærmest adfærdsvanskelig og som ung fordrukken og udsvævende og fik aldrig fik nogen uddannelse. I det hele taget var han helt uinteresseret i engang at skulle være landets overhoved. Gift blev han to gange, men hver gang endte det med skilsmisse. Ifølge bogtrykker Poul Erik Christensen var det således en helt uegnet kronprins, der i 1848 kunne bestige tronen. Først da danserinden Louise Rasmussen kom ind i billedet, kom der lidt skik på  majestæten. Louise Rasmussen havde, inden hun mødte kongen, et forhold til bogtrykker Carl Berling, der ejede Berlingske Tidende. Meget tyder på, at de to fik en vis indflydelse på grundloven og ikke mindst på kongen, der endte med at blive afholdt af folket. Han døde i 1863.

Undervejs stillede Poul E. Christensen spørgsmål til grundloven, fx om den fungerede ordentligt, når en dansker vender hjem til sit fødeland med en udenlandsk ægtefælle og ikke ved grænsen bliver budt velkommen.

”Virker grundloven fortsat, når en dansk statsborger udleveres til strafforfølgelse i et land, hvor demokrati og retssikkerhed er alen langt efter det danske?”.

Til slut kom Poul Erik Christensen ind på de grundlovsændringer, der havde været under vejs.

11.06.2010
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen