Jettestuens Kunsthave - nyt portræt på furnyt.dk
- Skrevet af Webmaster
Jettestuens kunsthave på Fur er åben for besøg af kunstinteresserede havefolk.
Fra 1. juni til slutningen af september er det muligt at vandre igennem den 4000 kvadratmeter store have på Fur og få et utal af ideer og oplevelser skabt af to kunstnere Jette Herne og Alek Krylow.
Haven er 12 år gammel og indeholder over 100 kunstneriske værker, som overrasker en, rundt om hvert hjørne. Hvert år kommer der nye tilføjelser, så nu er der over 100 interessante genstande at se. I år er der bl.a. træer som spiller tennis, en stime fisk som svømmer igennem skovbunden og en elefant som gemmer sig i elefantgræsset.
Det tager ca. en time at få en guidet tur, men man kan vandre alene i sit eget tempo og falde til ro! Hver figur har sin historie, som for eksempel ”den langnæsede abe’” (Nasalis larvatus) som parret så på deres tur gennem en naturpark på Sarawak i Malaysia. Aben nu er skåret ud i træ, malet og hængt op, så den sidder i træet, lige som den blev set i naturparken på Borneo!
Kunsthaven er velegnet til kunstgrupper og foreninger, og allerede i maj, har der været nogle større grupper på besøg, selv om haven officielt først åbner den 1. juni. Der er en lille entre for at opleve haven, børnene kommer ind gratis.
Man kan bestille en rundvisning ved at kontakte Alek Krylow på mobil 50 81 69 08.
Parkering og indgang er fra Nr. Debel på Fur - GPS: Nørre Debel 6, 7884 Fur.




